Rutinerede Jacob Andersson hentes til Odense Bulldogs den kommende sæson

Til den kommende sæson har Odense Bulldogs skrevet en etårig kontrakt med svenske Jacob Andersson. Den rutinerede 31-årige back skal være med til at styrke defensiven for de fynske hunde.

Andersson kommer med 90 SHL-kampe i bagagen, for den svenske storklub Skellefteå. Dertil har han spillet over 300 kampe i HockeyAllsvenskan blandt andet fem sæsoner for IF Björklöven. Udover karrieren i hjemlandet har Andersson spillet i den finske Liiga og var med til at vinde den franske Ligue Magnus med Grenoble i 2024/25-sæsonen. Efter mesterskabssæsonen skiftede han til norske Frisk Asker, hvor han med til at spille holdet i finalen.

Efter en karriere med ophold i flere europæiske ligaer, er turen nu kommet til Danmark og Metal Ligaen. Her kommer den rutinerede back til at trække nummer 37 over hovedet, når han stiller til start for de fynske Bulldogs.

Om den nye back siger sportsdirektør og CEO, Ole Nielsen, følgende: ”Vi får en spiller, som kommer med masser af erfaring fra en spændende karriere, og som bringer god energi til holdet. Jacob Andersson er en to-vejs-back, som bidrager både i det defensive, og med sit gode pasningsspil i det offensive og kan blive værdifuld i vores Power Play hvor han kan styre spillet på fra blå linje.”

Selv udtaler hovedpersonen: ”Min familie og jeg glæder os til at komme til Odense Bulldogs og spændt på at blive en del af en klub med høje ambitioner og en god fanbase. Jeg kender ikke så meget til byen endnu, men ser frem til opholdet i Odense.”

 


Filips Buncis fortsætter i Rungsted Niclas Krarup fortsætter i Rødovre Mighty Bulls