Endelig var der noget, der lignede en slags landskamp for det danske herrelandsholdet.
Godt nok et mandskab, der formentlig er langt fra den endelige VM-trup, men der var da "noget over det", da Heinz Ehlers' tropper i aften spillede mod U25-landsholdet, der udfordrede "de voksne".
Masser af Metal Liga-spillere på isen i kampen som endte med en 4-1-sejr til A-landsholdet over de unge udfordrere.
Det var et seniorlandshold, der havde Jensen-brødrene i førstekæden sammen med Christopher Frederiksen.
Seniorlandsholdet førte 2-0 efter første periode, hvor Mikkel Aagaard og Kristian Jensen scorede for A-landsholdet.
Reduceringen kom i anden periode via SønderjyskE-angriberen Martin Eskildsen, inden A'erne slog til igen med to scoringer.
Først ved Oliver Larsen kort inde i tredje periode og derefter et mål, som Herning-legenden og den nuværende assistenttræner hos Blue Fox, Dan Jensen, med sikkerhed var stolt over - også selv om det kun var en træningskamp.
4-1-målet blev nemlig scoret af Markus Jensen, assisteret af Nicklas Jensen og det blev også slutresultatet af kampen.
Der er revanche i morgen samme tid - også med stream her på Metalligaen.dk.