Den lange målmand kan blive næste dansker i NHL, hvor Senators er yderst tilfreds med hans udvikling

Sikke en stærk dag for Mads Søgaard: Først kom nyheden om, at han er på vej til Belleville for at spille AHL frem i lyset via TV2 Sport, og her til aften meddeler Ottawa Senators, at man har skrevet en treårig entry level-kontrakt med danskeren.

Tillige er Ottawa svært tilfredse med den udvikling, som Mads Søgaard har gennemgået, siger klubbens General Manager Pierre Dorion i klubbens meddelelse om kontrakten.

Her fremgår det tydeligt, at Ottawa har fulgt Mads Søgaards sæson i Esbjerg og målmandens generelle udvikling helt tæt.

- Mads Søgaards udvikling fortsatte på fremragende vis i Europa i sæsonen 2020/21. Han er en stor og atletisk målmand og viser, at han er meget konkurrencedygtig. Vi forudser en nem omstilling til Nordamerika til næste sæson, siger Pierre Dorion.

Mads Søgaard har allerede prøvet Nordamerika i sin karriere, hvor han været en dominerende aktør hos Medicine Hat Tigers i WHL, hvilket ikke har gjort hans navn i Ottawa-organisationen mindre.

Mads Søgaard var Senators' valg i anden runde som nummer 37 i 2019-draften i Vancouver. 

Der er dermed ganske store forventninger til Søgaard og hvem ved: Måske bliver han "den næste Frederik Andersen". I hvert fald minder de to lange målmænd om hinanden i spillestil. 

Om Søgaard bryder igennem i NHL ved vi dog formentlig først om et par år. Først skal han lige tage næste skridt, som hedder AHL og Belleville. 


Testkamp: "Seniorerne" slog U25-landsholdet i testkamp i Herning MADS SØGAARD er på vej til Belleville: Skal træne og (måske) spille i AHL