Esbjerg-målmanden drøner over Atlanten så snart det overhovedet er muligt

Esbjerg Energy-målmand Mads Søgaard er på vej videre i ishockeykarrieren.

For allerede kort efter, at Søgaard er slået ud af semifinalen i Metal Ligaen, er han over Atlanten - så hurtigt som muligt - for at tilslutte sig AHL-holdet Belleville Senators, der er tilknyttet Ottawas NHL-organisation.

Det skriver TV2 Sporten. 

Det er Ottawa, der har rettighederne til Mads Søgaard og nu kommer han altså for første gang i karrieren ind i Senators-organisationen.

- Det handler om at tage derover og få så meget tid på isen som muligt. Uanset om det er til træning eller i kamp. Jeg tænker, det gælder om at gøre sig fortjent til at spille, så det er det, jeg skal over og vise, siger Mads Søgaard.

- Jeg satser på, at jeg skal spille for Belleville i næste sæson. Men jeg ved ikke, hvilke planer Ottawa har for mig, så nu må vi se. Nu har jeg muligheden for at vise mig frem, lyder det fra Esbjerg Energy-målmanden. 

Belleville Senators mangler endnu 17 kampe i grundspillet. 


MADS SØGAARD skriver treårig entry level-kontrakt med Ottawa LIVESTREAM I AFTEN: Herrelandsholdet vs U25-herrerne