Ingen afsløringer fra træner Hjalmarsson det tredje finalebrag i morgen på hjemmebane

Det er hemmelighedsfuldt som altid i slutspillet.

Hvem er skadet? Hvem er klar og hvem bliver klar?

Hos Rungsted har man i store træk spillet de to første kampe uden Gustav Green, Rasmus Andersson, Marcus Olsson og Mattias Persson. 

Vi kan slå fast, at Marcus Olsson venter på, at et brud på armen heler så meget, at han bliver klar til at spille igen. Det ved kun lægen og Olsson vel, hvornår sker. Vi får næppe svaret før/hvis Olsson står på kamprapporten. 

Desuden var det ifølge TV2 Sport et maveonde, der sendte Persson ud af kampen fredag aften. Kunne Rungsted håbe på, at den svenske angriber er frisk igen et par dages restitution?

Rasmus Andersson spillede de første kampe i semifinaleserien mod SønderjyskE, men har siden været ude af kamprapporten, mens Gustav Green har været fraværende i de to første finalekampe. Vi får næppe noget at vide før bagefter finaleserien - eller måske, hvis en af de to aktører bliver klar til kamp.

Så det kan ret beset være alt fra nul til fire spillere, der er klar for Rungsted i morgen.

- Det er svært at sige med skaderne. Det kan være tirsdag, fredag eller sæsonen. Jeg ved det ikke en gang selv, sagde træner Erik Hjalmarsson til Rungsted Seier Capital TV efter kampen søndag. 

Hos Aalborg synes situationen mere enkel: Julian Jakobsen er tilbage fra karantæne og Tobias Ladehoff er ude. Er der ikke sket yderligere skade, har Pirates altså en ganske bred og solid trup klar til kamp i morgen. 

 


FINALE 3 flyttet til 19:30 i morgen ANALYSE: Pirates-angriberne skal finde de klassiske dyder frem