Den populære angriber fortsætter hos Pirates

Aalborg Pirates havde endnu en god nyhed til ishockeyfolket i postnummer 9000 før aftenens kamp mod Esbjerg. 

Klubbens topscorer og den vældig populære Thomas Spelling afslørede nemlig, at han har skrevet under med Aalborg Pirates i yderligere to sæsoner. 

Spelling har fordelt sin karriere over Herning, Rögle, SønderjyskE og nu altså Aalborg, hvor han er inde i sin sæson nummer to, som altså bliver til tre og fire. 

Han har over et point i snit i næsten 500 kampe i Metal Ligaen og Spelling har vundet det danske mesterskab fire gange: Tre gange med SønderjyskE og en enkelt gang med Herning. 

Han er på sine gode dage måske den bedste spiller overhovedet i den danske liga med sit kolossale antrit, sin store spilintelligens og en kanon af et slagskud. 


Riekkinen blev helten i Herlev-sejr over Odense Bergholt forlænger med Aalborg Pirates