Både Johan Lundgren og Hampus Olsson har tidligere spillet i Metal Ligaen for hver sin klub

Sønderjyske Ishockey vendte i aften 0-3 til en 4-3-sejr i straffeslag, da de lyseblå endelig kom i aktion igen i denne pre-season. Den aflyste testkamp i Herning er glemt, og i aften kunne sønderjyderne så smide næsten fire komplette kæder på isen - og det uden nordamerikanerne Florchuk og Lukosevicius.

Heller ikke Alexander Ytterell var landet i startopstillingen endnu, men det var til gengæld to nye svenskere:

Hampus Olsson og Johan Lundgren har begge fortid i dansk ishockey hos henholdsvis Esbjerg og Frederikshavn/Rødovre og deres tilstedeværelse betød altså næsten fuld kamprapport for Sønderjyske. 

Ingen af de to svenskere gjorde kæmpe indtryk i deres forholdsvis korte karriere i Danmark.

Hampus Olsson lavede seks mål og ingen assister i 15 kampe for Esbjerg i sæsonen 2024/25, hvor han glimrende ved sit fravær i slutspillet med nul point. I sidste sæson spillede han for Dundee Stars og Troja-Ljungby i henholdsvis EIHL og Hockeyettan.

Johan Lundgren havde dog lidt mere på sit danske cv med 52 point i 90 kampe, og har også haft et par ret fine sæsoner i den polske liga siden "det danske eventyr". 

Spændende, om det bliver fast plads til svenskerne i Sønderjyskes opstilling. Johan Lundgren scorede et af målene i aften, og detr var scoringer til Gustav Bouramma (afgørende straffeslag), Jonas Borring og Oscar Schulze.

Herlev kom ifølge kamprapporten med seks backer og 11 angribere, og havde kun fem af sine otte svenskere i opstillingen, ligesom Victor Cubars også manglede. 

Isac Göransson, Christopher Mulberg og Oliver True bragte Herlev på 3-0, inden kampen altså vendte. 

 

 


5-0: Bærentsen og Kristensen førte an, da Herning fik revanche mod Esbjerg Hvor står de nu? Aalborg Pirates