Se DOPS-konklusionen her

Udvalget for Spillersikkerhed

Afgørelse 23, 2023-2024 (Review #73)

Spiller
Malte Setkov, Rungsted Seier Capital

Forseelse
Slashing, i kampen d. 18. februar 2024 mellem SønderjyskE og Rungsted
Seier Capital i Metal Ligaens grundspil. Forseelsen blev vurderet til 5 +
Game Misconduct på isen.

Kategori
2 – Groft Uagtsomt

Karantæne
2 kampdage. Disse skal afsones i følgende kampe i Metal Ligaen:
21-02-2024 Rungsted Seier Capital vs. Odense Bulldogs
23-02-2024 Herlev Eagles vs. Rungsted Seier Capital

ooOOOoo

Udvalgets afgørelse
Malte Setkov ender som puckfører bag modstandernes mål, med en modspiller tæt på sig og en modspiller, som på afstand deltager i kampen om pucken med sin stav. Efter en lovlig kontakt ved endebanden falder den ene modstander ned på isen og mens han ligger på isen, udfører Malte Setkov en slashing med sin stav mod ham, men uden at anvende voldsom kraft.

Handlingen vurderes dog til at være med overlæg og til at have skadespotentiale, hvorfor den kategoriseres som kategori 2.

For handlingen idømmes Malte Setkov karantæne i 2 spilledage.


TO SPILLEDAGES KARANTÆNE til Philip Rafnsson, Herlev Eagles OPTAKT: Herning Blue Fox-Frederikshavn White Hawks