Bitcoin Arena skal alligevel ikke lægge is til Division IA-VM i december

Coronakrisen hærger stadig over hele verden, og det har nu fået konsekvenser for to af de VM-turneringer som har dansk deltagelse i den kommende sæson, som jo er lige om hjørnet. 

For de danske ishockeyentusiasters vedkommende er det ekstra ærgerligt, at Division IA-VM for U20-landshold er aflyst. Det skulle nemlig have været afviklet i Bitcoin Arena i Hørsholm, hvor Danmark og landstræner Olaf Eller skulle have haft besøg af fem nationer i kampen om oprykning. 

Men at komme fra for eksempel Kasakhstan til Danmark er pt. en pænt uoverskuelig rejse for et landshold og holdet fra det meget østlige Europa var en af deltagerne i Bitcoin Arena.

Division IB-VM for U18-kvindelandsholdene skulle have været holdt i Radenthein i Østrig, hvor Danmark blandt andre skulle have mødt Sydkorea, Kina og Taipei. Den turnering er ligeledes aflyst, og nu krydser vi blot fingre for, at coronaen er lagt så meget ned, at der bliver landsholdsishockey i foråret for de resterende rød-hvide mandskaber. 


Landstræner Ehlers udpeger Herning som favorit - og glæder sig over øget kvalitet FØR METAL LIGA-START: Herning Blue Fox