Rødovres nøglespiller finder nye isflader efter sommerferien

En af Rødovres mest solide og stabile imports - nok den bedste af dem alle set over hele sæsonen - Trevor Cheek, skifter klub til den kommende sæson. 

Cheek skal over Øresund og være klubkammerat med Frederik Dichow i Kristianstads IK, der spiller i HockeyAllsvenskan og lige nøjagtig reddede sig fra ikke at rykke ned i sidste sæson.

Trevor Cheek har lavet 30 og 37 point for Esbjerg og Rødovre i de to sidste sæsoners grundspil, og i Kristianstad forventer man sig gode ting af amerikaneren.

- Han har med over 250 matcher i AHL leveret på højt niveau. De to seneste sæsoner har han spenderet i den bedste danske liga, hvor han repræsenterede Esbjerg og Rødovre. Trevor er en utrolig seriøs og passioneret spiller, som er en ledertype på og udenfor banen. Han var senest kaptajn i Rødovre. Som spiller er han en smart, spilintelligent og tovejscenter med en høj arbejdskapacitet. Vi tror, han kommer til at spille en stor rolle i KIK i den kommende sæson, lyder det fra den svenske klub.


White Hawks og Blue Fox tager på træningstur til Norge ODENSE-LEGENDE STOPPER: Eskesen siger farvel til ishockeyen