SønderjyskE-direktør og formand for Ligaforeningen Klaus Rasmussen har flere gange haft kræften tæt inde på livet. I "ishockey-regi" var det, da hans bedste kammerat og sportschef i SønderjyskE, Søren Stockfisch, i 2015 gik bort på grund af den frygtelige sygdom. Her fortæller Klaus Rasmussen om forløbet til TV2 Sports Jimmy Bøjgaard og om, hvorfor kampen mod Cancer er SÅ vigtig.
Husk at du stadig kan støtte Metal Ligaens kamp for at samle penge ind til Knæk Cancer. Trøjeauktionerne kører til midnat hos de fleste klubber, og du kan støtte både dansk ishockey, din klub og IKKE MINDST Knæk Cancer. Alle indsamlede penge går fuldstændig ubeskåret til Knæk Cancer. Metal Ligaens klubber kæmper mod hinanden på banen, men står sammen udenfor banen.