Sam Povorozniuok viste store tekniske skills, da han spillede i Kassel Huskies

Sam Povorozniuok spiller for Odense Bulldogs så snart hans papirer er klar. 

Den 24-årige amerikaner har allerede spillet et par sæsoner i Europa. I 2017/18-sæsonen begyndte han i den finske Liiga - bedste række - hvor han spillede for Sport Vaasa og lavede 12 point i 31 kampe. Derfra blev han hentet til DEL2 og Kassel Huskies, hvor han ramte ind i den sidste del af sæsonen.

Han røg fra grundspillet direkte ind i slutspillet og kvartfinalen, hvor Kassel Huskies mødte Frankfurt i et af de helt store rivalopgør i tysk ishockey - uanset hvilken etage. 

Kassel tabte serien, men Sam Povorozniuok nåede at lave årets mål for Huskies i løbet af kvartfinaleserien, og bortset fra, at der vist bliver begået en gedigen udvisning i starten af klippet, så viser amerikaneren her temmelig glimrende tekniske skills. Så måske er det noget a lá det her, som Odense-fansene kan glæde sig til. 

 


Stor Herning-back: Det var 60 minutters stærk hockey SønderjyskE forventer fest, farver og masser af fans i weekenden