500 briter fra Nottingham invaderer Vojens og omegn

For anden gang deltager SønderjyskE i en Continental Cup Super Final, og for første nogensinde har en dansk klub hjemmebane i en finalerunde.

Sådan nogenlunde lyder forudsætningerne før den store europæiske begivenhed - måske den største europæiske af slagsen nogensinde i dansk ishockey. Hviderusserne fra Grodno ankommer i privatfly til Skrydstrup Lufthavn allerede i morgen og stille og roligt dumper aktørerne fra Nottingham og Krakow også ind.

I SønderjyskE glæder man sig i den grad til den kommende weekend.

- Det er kæmpe stort, at vi skal være værter for en stor europæisk finale, og vi glæder os til at tage imod en masse glade og forventningsfulde fans. Vi var også stolte af at være værter for semifinalerunden i november, men det her er altså en europæisk finale, og det er første gang, at det afvikles i Danmark, så det er kæmpe stort for os og en fantastisk oplevelse for de danske ishockeyfans – især dem med lyseblåt hjerte, siger Klaus Rasmussen til Soenderjyske.dk. 

SønderjyskE Ishockey har mange gange spillet for fulde huse i Frøs Arena, og der er blevet afviklet landskampe, OL-kvalifikation og Champions Hockey League-kampe, men finalestævnet bliver noget helt særligt.

– I denne weekend kigger hele ishockeyeuropa på Vojens, og det får en helt særlig bevågenhed. Der er knoklet i kulissen for at sikre en perfekt finaleweekend, og de frivillige gør et ekstraordinært stort stykke arbejde, som vi ikke kan rose nok. Vores fantastiske fans kommer til at sætte en flot ramme om kampene, og så håber jeg, at frivillige, fans og sponsorer bliver belønnet med en europæisk medalje for den store opbakning, siger Klaus Rasmussen til klubbens hjemmeside. 


VIDEO: Odenses nye mand med VILD SOLO i DEL2-slutspil Simon Nielsen om stav i øjet: Ubehagelig oplevelse