Pirates fik vendt og drejet kampen i sidste øjeblik og vandt topopgøret

Aalborg Pirates - Herning Blue Fox 5-4 (2-1, 1-3, 2-0) Første kamp efter landsholdspausen, og det var topbrag i Bentax Isarena, hvor Metal Ligaens nummer to, Herning Blue Fox, var på besøg hos ligaens førerhold, Aalborg Pirates.

Det blev en rigtig festforestilling, som hjemmeholdet vendte og vandt i sidste øjeblik. 

Pirates skulle tilbage på sporet efter deres seneste mindre formkrise, hvor det også kun blev til en semifinale ved Final4 på hjemmebane. Herning var inden pausen et af ligaens formstærkeste hold, så det var noget af et matchup, der skulle spilles i Aalborg, tirsdag aften.

Aalborg Pirates var som forventet uden forward Olivier Hinse, der ikke var blevet sin skade kvit, men også Martin Lefebvre, der måtte udgå af semifinalen i Final4, var ikke blevet klar til kampen. Hos Herning var både Brodie Dupont og Joachim Linnet blevet klar efter, at de havde været ude i kampene op til landsholdspausen.

Forud for kampens begyndelse blev Kiril Kabanov hyldet for sine 100 kampe i Aalborg samt januar måneds spiller for Pirates.

Herning kunne have fået den perfekte start på kampen, da Lasse Lassen opsnappede en tværpasning på egen blueline og kom alene mod George Sørensen. Lassen sendte pucken direkte på overliggeren, og Aalborg slap med skrækken.

Et pár minutter senere var det dog Aalborg, der kom foran, da Thom Flodqvist sendte et ufarligt skud afsted fra blueline, men med god trafik foran mål, så nåede Simon Nielsen ikke at se pucken før det var for sent. Kun spillet knap tre minutter, og der havde allerede været store chancer i begge ender af isen.

Der var masser intensitet på begge sider, og der blev kæmpet heroisk om alle pucke på hele isen. Det lignede en god forsmag på slutspillet for begge hold allerede i midten af februar.

Kristoffer Astorp var gået tæt på George Sørense, og han så ud til, at han godt vidste det, da han hurtigt forsøgte at komme væk, da Victor Panelin-Borg skøjtede efter ham. Kristoffer Astorp og Victor Panelin-Borg havde deres små kampe på isen hele kampen igennem.

Nikolaj Carstensen var tæt på at fordoble føringen, da han skøjtede ind foran mål, men hans styring gik forbi mål. Herning kom i powerplay efter en spøjs situation, hvor dommeren signalerede udvisning, mens Aalborg havde pucken, så George Sørensen skøjtede ud.

Uden, at Herning havde rørt pucken bliver der fløjtet, og Lasse Bo Knudsen blev sendt i udvisningsboksen. På det powerplay scorede Herning til 1-1, men scoringen skulle først tjekkes igennem, da det lignede kontakt med George Sørensen inden målet. Den blev godkendt, og Herning havde udlignet.

Aalborg kæmpede videre, og med små tre minutter tilbage af perioden blev Mikkel Højbjerg efterladt i slottet, og han sendte pucken sikkert i nettet bag Simon Nielsen langs isen. Aalborg havde Herning på hælene, og det var tæt på 3-1, men afslutningerne var upræcise. 2-1 til Aalborg efter en stærk 1. periode, hvor holdene fik lov til at spille fysisk.

Det var et forvandlet Aalborghold, der kom ud til 2. periode, og det var til den negative side. Der var ikke det samme aggressive skøjteløb og forechecking, og Herning satte sig mere og mere på kampen.

Hernings Brodie Dupont havde muligheden i slottet, men en stav fra Nikolaj Carstensen fik slået pucken ud i hjørnet. Kort efter var George Sørensen prisgivet i målet, da Mark MacMillian helt tæt under mål kunne styre pucken i nettet til en fortjent udligning til 2-2.

Herning havde mulighederne, men imod spil og chancer i 2. perioden var det Pierre-Olivier Morin, der satte pucken ind bag Simon Nielsen. Aalborg havde derefter chancen i powerplay, men det lykkedes ikke for Aalborg at udbygge føringen. I stedet var det Hernings Cameron Brace, der sendte pucken op i det fjerneste målhjørne bag George Sørensen.

Aalborg mistede pucken med omkring 10 sekunder igen omkring offensiv blueline, men der var ikke nogen, der løb tilbage for at forsvare, hvilket Cameron Brace udnyttede til at bringe Herning foran med 3-4 efter en fiks driblling foran George Sørensen. 3-4 efter 2. periode var ganske fortjent, som Herning havde overtaget i 2. periode.

Herning var tæt på at udbygge føringen i starten af 3. periode, da Cameron Brace kom afsted mod George Sørensen, men Sørensen lukkede hullet mellem benene. Aalborg pressede på, men Herning spillede meget simpelt i egen zone, hvor man fik fat i pucken og spillet den stille ud over blueline, så Aalborg kunne starte forfra.

Herning levede på omstillinger, mens Aalborg blev mere og mere offensive.

Aalborg fik et par udvisninger kort efter hinanden, og Herning havde muligheden for at mere eller mindre lukke kampen. Aalborg spillerne kæmpede heroisk og fik flere gange clearet pucken, og der blev skiftet hurtigt ud, så man ikke var inde for længe af gangen.

Aalborg fik muligheden i powerplay, men det lykkedes ikke at udligne, men kort efter fik Mikkel Højbjerg pucken listet i nettet bag Simon Nielsen.

En batalje mellem Cameron Brace og Mikkel Højbjerg ved den efterfølgende faceoff gjorde, at det var 4mod4 spil efterfølgende. Det udnyttede Martin Højbjerg til at bringe Aalborg foran med 5-4.

Med omkring 45 sekunder igen satsede Herning uden Simon Nielsen i målet, men Herning fik ikke sat deres powerplay op, og i samme sekund som uret tikkede ud sendte Mikkel Højbjerg pucken på stolpen.

3652 tilskuere var vidner til en kamp, der bølgede frem og tilbage, og Herning havde fortjent bedre skæbne med den indsats, som de lagde for dagen.


Målfest og 11 kasser: Rungsted væltede Odense i overtid SønderjyskE med fem på stribe mod ærkerivalerne