Tjekkisk back er klar for Pirates

Aalborg Pirates kan præsentere den 27-årige tjekkiske back, Lukas Buchta, på en kontrakt gældende for oktober måned.

Han præsenteres således: 

Kontrakten er kommet i hus, da defensiven er blevet ramt af nogle skader, og derfor har vi set os nødsaget til at hente en midlertidlig spiller ind på holdet, der kunne hjælpe fra dag 1.

- Vi er blevet ramt af nogle skader på de defensive pladser, og derfor afsøgte vi markedet for en midlertidigt erstatning, der kan træde til med det samme og være med til at aflaste de spillere, der er kampklare, så vi undgår, udtaler sportschef Ronny Larsen, og tilføjer at programmet den næste måned er rigtigt hårdt.

Lukas Buchta kommer til Aalborg i morgen, lørdag, og vil derfor være kampklar til lokalbraget, søndag aften, på udebane mod Frederikshavn White Hawks. Han har ikke spillet kampe endnu i denne sæson, men spillede sidste sæson for tjekkiske VHK Vsetín i den næstbedste tjekkiske række.

- Lukas er et produkt af den tjekkiske ungdomsskole for HC Zlin, hvor han også fik nogle landskampe for diverse ungdomslandshold. Han har ligeledes spiller universitetshockey i NCAA, hvilket vidner om en form for kvalitet, slutter Ronny Larsen.

Lukas ankommer til Aalborg i løbet af lørdagen, og han kommer til at spille med nummer 50.


OPTAKT: Frederikshavn WH-Aalborg Pirates HETAG HØJDEPUNKTER: Se målene fra Herlev-Rødovre