Dramatisk uheld i Granly Hockey Arena fredag aften

Aalborg-målmand Albert Adamsen er ikke med i eftermiddag, når nordjyderne tager imod Esbjerg Energy i den tredje semifinalekamp. Adamsen blev ramt af et vildt uheld, som kostede fire tænder og et hul i tungen, som blev syet natten mellem fredag og lørdag på hospitalet i Aalborg.

Det var så uheldigt, som noget kunne være. I anden periode var der tumult omkring Aalborgs-boks og Albert Adamsen stod sædvanen tro på sin plads bag banden. Da tumulten var overstået og spillerne skulle væk, svang flere af dem staven højt for ”at komme løs” af bunken.

En af de stave ramte Albert Adamsen lige på munden, og det kostede ham altså fire tænder og et hul i tungen. Adamsen skal formentlig have lavet kæbe og tænder i løbet af den kommende uge.

Derfor kan han formentlig stadig komme tilbage og agere andenmålmand hos Aalborg Pirates-mandskabet, inden semifinalerne er ovre Men de kommende dage gælder det rekonstruktion af tænder, mens holdkammeraterne kæmper i Aalborg og Esbjerg.


Herning slog tilbage efter højspændt 4-3-sejr over SønderjyskE LYNOPTAKT: Søndagens to semifinaler