Svensk back er på plads i det fynske

Endnu en forstærkning kommer ind til Odense Bulldogs og er formentlig klar i aften, når fynboerne er på jagt efter det sidste håb i kampen om pladserne i slutspillet.

Svenske Albin Lindgren kommer til klubben og præsenteres således af Bulldogs. Han får nummer 11 for fynboerne.

- Albin Lindgren er 25 år og en stærk back med store kvaliteter i både sit defensive og offensive spil, hvilket ses i de mange point, som han står noteret for i sine tidligere klubber. Albin har det meste af sin karriere spillet i Sverige med ophold i Skövde IK og Kallinge/Ronneby i HockeyEttan samt en kort periode hos IF VIK Västerås HK i HockeyAllsvenskan.

- I 2018/19 tog Albin til Norge, hvor han tørnede ud for Stjernen Hockey med stor succes og 26 point i 33 kampe til følge. Den stærke back bibringer desuden vigtig erfaring fra Metal Ligaen, hvor han i sidste sæson spillede samtlige 48 kampe for Frederikshavn White Hawks og lavede 20 point henover sæsonen, lyder det.

Træner Marc Lefebvre betegner Lindgren som en stabil og rutineret back, der kan bringe offensiv kraft ind fra blå linje, mens Lindgren selv siger følgende om sin kontrakt med Odense.

- Jeg glæder mig til at komme og spille for Bulldogs og hjælpe holdet med at jagte slutspillet. Jeg kan hjælpe med mit gode skøjteløb og gode pasninger. Jeg har erfaring fra den danske liga, så jeg kender holdet og håber at kunne gøre "impact", lyder det fra svenskeren. 


OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Esbjerg Energy En fuldstændig vanvittig vinkel at fotografere fra!