Biel kan spille både center og wing og er derfor en vigtig brik i Rødovre-truppen

Vi er meget glade for at kunne meddele, at Anders Biel fortsætter i RMB i den kommende sæson.

Anders leverede med 16 point sin bedste sæson i den bedste danske liga og blev med sit fremragende skøjteløb samt store arbejdsmoral en utrolig vigtig brik for holdet.

Samtidig er Anders en meget vellidt holdkammerat, som bidrager positivt til det stærke drive i omklædningsrummet.

Forlængelsen er endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at bygge et endnu stærkere Rødovre Mighty Bulls frem mod den kommende sæson.

Anders Biel udtaler selv:
"Jeg er rigtig glad for at kunne fortsætte i Rødovre næste sæson. Jeg trives godt her, både på og udenfor isen. Samtidig har jeg nydt at få mere ansvar, og det er noget, jeg vil tage med mig videre ved at bidrage til holdet og være med til at skabe resultater. Jeg glæder mig til at komme i gang og mærke stemningen igen - både i omklædningsrummet og foran fansene"

Cheftræner Ville Hämäläinen fortsætter:
"Anders viste i sidste sæson sit store potentiale. Vi kan bruge ham i flere forskellige roller, og han kan spille på højt niveau både som center og wing. Han er en virkelig stærk atlet, og han bidrager med god energi i omklædningsrummet hver eneste dag. Vi er meget glade for, at han også er en del af RMB i den kommende sæson."

Vi glæder os til at se Anders fortsætte med tyren på brystet.

Kontrakten er betinget af godkendelse fra DIU


Sønderjyske Ishockey henter William Rørth Mathias Bau: - Vi bliver bare ved og ved