To nøglespillere klar til den kommende sæson

Herlev Eagles har det lige nu vanskeligt i serien mod Aalborg, men der sker glædelige ting uden for isen hos ørnene, der netop har forlænget kontrakterne med to af klubbens store profiler.

Luis Blak Olsen har udviklet sig fra at være "en slider til en leder" og er meget afholdt - ikke blot i Herlev, men i hele Metal Ligaen, hvor der er stor respekt omkring hans arbejdsindsats. 

Derfor vigtigt for Eagles at få forlænget med Blak Olsen, der næste sæson går ind i sin sæson nummer fem hos ørnene.

I denne sæson stod han noteret for 21 point i grundspillet. 

Blak Olsen er gammel KSF-gut og voksede for alvor ind i Metal Ligaen på det Gentofte-hold, der sensationelt spillede sig i finalen i 2017. Efter endnu en sæson i Gentofte skiftede han til Herlev, hvor han siden har været. 

Også den tjekkiske målmand Lukas Horak forlænger med Eagles, fortæller han i et interview på Herlevs Facebook-side. Horak kom til Herlev fra den franske storklub Grenoble og har gjort det glimrende i Metal Ligaen. 

Lige nu er han på hårdt arbejde i kvartfinaleserien og har altså nu skrevet for yderligere en sæson hos Eagles, formentlig med målet om at komme endnu længere opad i tabellen. 


HETAG PRÆSENTERER: UGENS HOLD I METAL LIGAEN - se hvem der er med lige her MARK AUK blev TISSOT MÅNEDENS SPILLER