Hockeynews.se fortæller, at flere klubber har kig på grundspillets topscorer

Der er ikke noget hverken overraskende eller kontroversielt over det: Når en importspiller i Metal Ligaen gør det godt, har større ligaer hurtigt kig på vedkommende.

Og det er efterhånden adskillige spillere, der har taget turen fra Metal Ligaen til HockeyAllsvenskan efter en god sæson i Danmark. Hockeynews.se skriver nu, at flere Allsvenskan-klubber har interesse for Brady Shaw, hvilket bekræftes af agenten til Esbjerg-spilleren.

- Vi har talt med mange hold i HockeyAllsvenskan og håber på en positiv besked, men det er bare diskussioner i første omgang. Vi har ingen konkrete kontraktforslag på bordet endnu. Brady har haft en flot sæson i Danmark, og det kunne være en god mulighed for ham at tage til Sverige og vise sig selv frem, siger siger agenten Pat Curcio til det svenske medie.

Brady Shaw lavede 34 point og 38 assister i grundspillet, mens han i slutspillet foreløbig er noteret for syv point (3+4) i 11 kampe. 


Da Sune Hjulmand blev til Isens Maradona på en aften - og flere indtryk fra Esbjerg TV2 SPORT sender fra Aalborg på fredag