Støtteaktion giver pote i det fynske ishockeylandskab

De fynske ishockeysupportere fra Odense Bulldogs Support arbejder også for at skaffe penge til Odense Bulldogs, som i den kommende sæson stiller op i Metal Ligaen med fornyet optimisme i form af Dale Mitchell, der kommer til klubben igen. Og Bulldogs-supporterne er kommet godt fra land med deres "sammen står vi stærkere"-trøjer, fortæller en artikel i Fyens Stiftstidende i dag:

- Vi lagde forsigtigt ud med et parti på 100, men hvis det fortsætter som nu, får vi dem solgt. Bliver alle solgt vil det være over 5000 kroner til Odense Bulldogs, siger fanformand Nicolaj Hansen til Fyens.dk. 

Artiklen fortæller om godt 60 solgte trøjer, men på den seneste opgørelse på Bulldogs-supporternes Facebookside, står tallet på 81 solgte trøjer. 

Dermed er der altså fin sandsynlighed for, at forsigtigheden skal kastes over bord, hvem ved om de fynske supportere endnu engang må til t-shirt-trykkeriet? 

 


RETRO: En skør tid: 20 spillere meldte afbud til VM Blue Fox-direktør kalder kommunalt sponsorat et fantastisk signal