Fynboerne slog kontra og Energy kunne ikke få åbnet Zetterquist før slutfasen

Odense Bulldogs-Esbjerg Energy 3-2 (2-1,0-0,0-1) 1-0 2007 tilskuere

Det var som ventet en helt tæt match, da Odense og Esbjerg tørnede sammen foran lidt over 2000 tilskuere i Sparekassen Danmark Arena i det fynske. 

Bulldogs endte med at vinde 3-2 efter overtid, da svenske Jacob Andersson scorede sit første sæsonmål.

I første periode - der var ganske lige - viste Odense også sin sædvanlige skarphed i omstillingerne. 

Markus Jensen fik passet på tværs til Maksim Popovic, der afsluttede en to mod en-situation ved at banke pucken ind bag Seldrup, der slet ikke kunne nå på tværs.

Mathias Kløve har fået en fin sæonstart i Odense, og den fortsatte i går, da han scorede til 2-0. Han fik nappet pucken fra lettiske Laskovs og drog selv ind foran mål, hvor han ganske uhindret kunne sætte den ind. 

Stor jubel blandt hovedparten af de 2007 tilskuere og et stort kontingent Esbjerg-fans stod med mulerne nede.

De fik dog en vis glæde tilbage i slutningen af perionde, da brandvarme Troy Lajeunesse fik sat en reducering ind, da han på typisk måljæger-manér fandt en løs puck ved forreste stolpe og skubbede den ind bag Zetterquist.

Samme Lajeunesse var tættest på i en jævnbyrdig anden periode, hvor Esbjerg havde teten, men blot kunne se canadierens skud prelle af på stolpen.

Gæsterne vandt ifølge Wisehockey statistikken over Expected Goals med godt og vel 5-3, så der var rigeligt med muligheder til Esbjerg, der dog først til sidst - og med Seldrup lige nøjagtig ude - slog kapital af presset.

I øvrigt nøjagtig som senest mod Frederikshavn.

Nicolas Werbik var på spil inde foran kassen, men Esbjerg fik kun et point med hjem.

Svenske Jacob Andersson scorede 70 sekunder inde i overtiden og Odense tog dermed det point, der er og var uhyre vigtigt i forhold til chancerne for at få Metal Final4-billetten hjem.

 


KAMPEN KORT: Aalborg vandt målfest i Rungsted KAMPEN KORT: Herlev tog nummer 15 på stribe mod Rødovre