Så er den første Bygma Hard Worker-pris blevet uddelt.
I en stemningsfyldt Nordjyske Bank Arena bølgede bifaldet ned over Frederikshavn White Hawks-kaptajn Christian Mieritz, der fik den flotte pris før topkampen mellem vendelboerne og Frederikshavn på en rigtig hockeyaften.
Juryen har gennem de seneste uger iagttaget ligaen tæt for at se, hvilke spillere, der har levet op til kriterierne for Bygma Hard Worker-prisen. Som bekendt gives den ikke partout til den spiller, der har lavet flest point eller mål.
Bygma Hard Worker-prisen handler nemlig om at anerkende de spillere, som måske ikke altid står øverst på pointtavlen, men som hver dag leverer den indsats, der får holdet til at fungere. Det er spillere, der tager ansvar, kæmper for fællesskabet og inspirerer både holdkammerater og unge talenter.
Og det er her juryen har kigget på Christian Mieritz. Han er forbillede i omklædningsrummet for de mange unge spillere i Frederikshavn, han ofrer sig i hvert eneste skift, og i denne september måned har han spillet mange minutter i undertal. En ægte fighter, der har været stærkt medvirkende til Frederikshavns tilbagevenden til toppen af Metal Ligaen.
Mieritz har tilmed nået at kæmpe sig tilbage efter en indvendig blødning i mavemuskulaturen og vende tilbage på højeste niveau.
Christian Mieritz fik overrakt prisen af direktør for Bygma i Frederikshavn, Christian Maysfelt og Danmarks Ishockey Unions og Metal Ligaens kommercielle direktør, Ulrik Hjulmand.
Med i Bygma Hard Worker-Prisen er også en gavecheck på 10.000 kroner til White Hawks og 5.000 kroner til Frederikshavn Ishockey Klubs ungdomsafdeling.
Juryen i denne måned bestod Metalligaen.dk-redaktør Michael Søvsø, Herlev Eagles General Manager Guillaume Doucet, den tidligere liga- og landsholdsmålmand Patrick Galbraith og vært på podcasten Overtid, Morten Hagen