De danske Metal Cup-vindere tabte første kamp i semifinalerunden

Herning Blue Fox kom ilde fra start, da det i aftes gjaldt Continental Cup-semifinalerundens første kamp. 

Det italienske hjemmehold fra Cortina endte med at vinde 4-3 efter en hektisk affære, hvor en dårlig afslutning på anden periode kom til at koste dyrt for midtjyderne, der ellers førte 3-2, da vi var dybt inde i midtperioden.

Mathias Bau havde en 4-2-scoring på staven, men brændte et straffeslag, og i stedet scorede Cortina med blot 25 sekunder igen af perioden. Og blot 20 sekunder senere, altså før pausen, fik Diego Cuglietta scoret til 4-3 for hjemmeholdet.

Det skulle vise sig at blive matchvindermålet, for tredje periode endte uden mål.

Blue Fox' tre scoringer blev sat ind af Jesper Thörberg, Martin Eskildsen og Mathias Bau Hansen. 

Ærgerlig start på puljen og nu kræver det nærmest en sejr for Herning mod Ungarske Ferencvaros, hvis midtjyderne skal ende i top to. Får Herning tre point mod ungarerne i eftermiddag (16:30), så er alting stadig i spil for Herning, uanset udfaldet af lørdagens sene kamp.

Så håber lever stadig for Pelle Hånberg og co. 

GKS Katowice vandt i den anden kamp fredag med 5-4 over Ferencvaros. Her lavede Grzegorz Pasut fire mål og leverede en assist for polakkerne, så mon ikke hans navn er i Hernings notesbøger?

Men først gælder det altså Ferencvaros. Hernings kamp i eftermiddag kan ses lige her. 


Continental Cup: Herning slog ungarsk modstand sikkert GOALSHOW: Se målene fra SønderjyskE-Esbjerg