Festen i jule- og nytårsdagene i Schweiz er aflyst

Spengler Cup er en af de mest traditionsrige begivenheder i ishockey-Europa overhovedet.

Den schweiziske turnering i jule- og nytårsdagene i Davos, hvor hjemmeholdet er vært for fire europæiske klubber og et udvalgt Team Canada-hold er noget helt specielt i den smukke arena i den berømte by i alpelandet. 

Men nu ryger den altså også til coronaen meddeler turneringens ledelse.

Spengler Cup har været afviklet 93 gange og siden 1923 har turneringen kun været aflyst fire gange: 1939, 1940, 1949 og 1956. Arrangørerne kan for øjeblikket ikke garantere en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af turneringen og vil heller ikke gennemføre Spengler Cup uden den festivitas, der hersker rundt om kampene, skriver turneringens hjemmeside. 

HC Davos skulle i denne sæson have haft besøg af AK Bars Kazan (Rusland), KooKoo Kouvala (Finland), Sparta Prag (Tjekkiet) og Ambri-Piotta (Schweiz). Det sidste hold som altid Team Canada med nordamerikanske imports fra Schweiz og resten af Europa. 


Stanley Cup: Det blev Tampa Bay Lightning! CHAMPIONS HOCKEY LEAGUE: Cardiff er trukket, danske kampe er lagt fast