For anden gang i historien vandt "Bolts" Stanley Cup

Boblen er bristet og Stanley Cuppen er nu delt ud.

I nat vandt Tampa Bay med 2-0 over Dallas Stars og sikrede sig dermed ishockeyens fornemste trofæ for anden gang i historien. Et helstøbt, fremragende og offensivt-minded Lightning-hold vandt finaleserien med 4-2 i kampe over et Dallas-hold, der stod fremragende imod mestrene, der med stjernespillere som målmand Andrei Vasilievsky, backen Victor Hedman og angriberne Nikita Kucherov og Brayden Point som de fremmeste aktører, var ustoppelige gennem det meste af slutspillet.

Spørg bare Oliver Bjorkstrand, der i første runde af slutspillet måtte lade livet med 1-4 i kampe, da Columbus blev overvundet af Tampa Bay, der også kom forbi Carolina og NY Islanders på vejen til finalen.

Ganske bemærkelsesværdigt spillede Lightning hele slutspillet - bortset fra 2:47 minutter i finaleserien - uden kaptajnen Steven Stamkos. Her nåede Stamkos at score et mål på et skudforsøg og var dermed et godt billede på, at tingene rullede den rette vej for Tampa Bay i slutspillet.

Svenske Victor Hedman blev kåret til slutspillets bedste spiller og NHL kunne konstatere, at det lykkedes at holde coronaen ude af de to Stanley Cup-bobler i Edmonton og Toronto. Inden den sidste Stanley Cup-finale var over 33.000 prøver meldt negative. Ganske imponerende. 


Stærk defensiv fundamentet i Herning-sejr Coronaen afløser traditionsrige Spengler Cup