Parterne er blevet enige om at opløse kontrakten et år før tid

Daniel Baastrup-Andersen er fortid i Frederikshavn. 

Efter blot en enkelt sæson i det nordjyske er den hårdføre back og klubben kommet til enighed om at annullere kontrakten, der ellers strakte sig over yderligere en sæson. 

Daniel Baastrup siger følgende i sin afskedserklæring til klubben. 

- Jeg vil gerne takke de fans der støttede os gennem hele sæsonen. Der har været en rigtig stor opbakning, så tak til jer. Derudover vil jeg sige tusind tak til de mange frivillige omkring klubben. Uden jer havde det ikke været muligt at holde ishockeyen kørende. Jeg er glad for de bekendtskaber jeg har fået bygget op. Det bliver aldrig glemt, lyder det fra Daniel Baastrup.

Daniel Baastrup-Andersen har inden han kom til Frederikshavn repræsenteret både Odense og ikke mindst Herlev, hvor han spillede en nøglerolle i flere sæsoner under Patric Wener.

Spændende at se, om Andersen lander i Metal Ligaen eller om han søger til udlandet, hvor han tidligere har spillet i Linköpings ungdomsafdeling og endda blev noteret for to kampe i SHL. 


JASON JASPERS får attraktivt italiensk job SANTERI SUISTIO er tilbage i Frederikshavn