Den tredjebedste nordamerikanske liga står nu uden North Division

ECHL - den tredjebedste nordamerikanske liga efter NHL og AHL - er også presset under Coronapandemien. 

ECHL er ikke så økonomisk stærkt funderet som de to "storebrødre" og holder til i mange lidt mindre markeder, og det betyder, at ligaen i den her krisetid er ret hårdt ramt. 

13 hold er sat til at starte sæsonen 11. december, og det var meningen, at de resterende mandskaber skulle i gang i januar, men nu er North Division endegyldigt suspenderet for denne sæson. 

Adirondack Thunder, Brampton Beast, Maine Mariners, Newfoundland Growlers, Reading Royals og Worcester Railers er dermed ude af denne sæson, men forventer at være tilbage i 2021/22-sæsonen.

Samtlige hold fra de seks hold er nu frie agenter, og det betyder, at samtlige spillere, der er på kontrakt for de seks hold, er fritstillet for resten af sæsonen.


TYSKLAND: Storklub har rundet 100.000 støttebilletter NIKOLAJ EHLERS ville gerne have spillet for Aalborg, men det er umuligt