Vestjyderne vil godt fra land og med i Final4-billedet i denne sæson

Esbjerg Energy har for vane at starte dårligt i Metal Ligaen, og det koster ikke blot udebane i slutspillet, men i disse "nye tider" gælder det ligeledes en plads i Metal Final4 i de første spillerunder.

I denne sæson "cuttes" der efter 16 kampe, og Esbjerg har endnu ikke været med siden den nye model blev lanceret i 2017/18-sæsonen.

- Jeg ved godt, at hold gerne vil godt fra start og med i final 4, så nemt bliver det ikke, men vi føler os gearet til det i denne sæson. Alene det, at vi starter med syv udlændinge i denne sæson mod seks i sidste sæson fortæller noget om, at vi satser lidt mere på at være klar fra start, siger træner Mark Pederson til JydskeVestkysten op til aftenens premiere i Herlev.

Mon ikke de i Esbjerg drømmer om en Final4 hjemme i den nye Granly Hockey Arena? I første omgang gælder det dog spillerunde nummer et, og her er fokus på disciplinen hos de gulblå.

- Meget tidligt har vi sagt, at vi ikke gider se dumme udvisninger, og at det får konsekvenser, hvis det alligevel sker, og da vi spillede den sidste testkamp i Danmark mod Odense, fik spillerne også ret håndfast at vide, at vi ikke var tilfredse, selv om vi vandt. Thor (assistenttræner Thor Dresler, red.) og jeg slår hårdt ned med det samme, siger Mark Pederson til JydskeVestkysten. 


Double-Daugulis: Odense sejrede 2-1 i lokalbraget Olaf Eller om kulturskifte i Herning: Nordamerikanere ofte mere kyniske