Gode, gamle Mike Daugulis kan endnu. Den rutinerede canadier var på plads på kontoret i aften i VinMedKant Arena. Hele to gange endda.
Det gjorde Daugulis til matchvinder i lokalopgøret mod SønderjyskE, som fynboerne vendte fra 0-1 og vandt med 2-1. Og det var fuldt fortjent, for fynboerne sled og slæbte hårdest, da kampen skulle afgøres i tredje periode. Hårdt arbejde belønner sig. Meget længere er den ikke.
Vi sad og ventede længe på den første åbne chance i VinMedKant Arena på en stille tirsdag. De to hold, Odense og SønderjyskE, havde brugt de første 15-16 minutter på at føle hinanden på tænderne, og de halve chancer i indledningen kunne tælles på en hånd.
Men pludselig kom to gigantiske muligheder:
Riley Bourbonnais blokerede et skud og pludselig var han i to mod nul sammen med Henry Hardarson. Kæmpe chance til de to Odense-forwards, men Galbraith var vågen i SønderjyskE-målet.
Kort efter: Daniel Nielsen slap helt fri og havde udspillet Evan Cowley, men Odense-målmanden fik helt mirakuløst smidt sin benskinne ned ved stolpen og blokeret afslutningen.
Klasseredning. Intet mindre og to højdepunkter, der lagde op til anden periode, hvor Oliver Anker straks fik arbejdet sig til et overtal, som fynboerne ikke fik udnyttet.
Kampen åbnede i anden periode. Sønderjyderne forcerede, men stødte ind i en stærk målmand i Evan Cowley. Den lange mand i Odense-buret er rolig og en ”Frederik Andersen kind of a guy”, der dog ikke kunne forhindre kampens åbningsmål.
Kæmpe fejl af Odense-spillerne omkring eget mål, og ingen problemer for Daniel Nielsen at passe til Mads Lund, der uden problemer kunne lirke pucken ind i det tomme bur. Kaptajn Eskesen uddelte højlydte skideballer i boksen.
1-0 til sønderjyderne, der pressede godt efter i de følgende minutter – uden at kunne konvertere til mål.
Nøjagtig som fredag i Rødovre var Bulldogs ikke til at ryste. Det er ikke løgn, når træner Svensson siger, at han vil have sit hold til at arbejde stenhårdt. Det var til tider en vældig fornøjelse at se fynboernes hidsige arbejdsindsats.
Syv minutter efter SønderjyskE’s første mål fik Lucas Bjerre Rasmussen pucken på blå linje. Han lagde et klogt, blødt trækskud ind foran mål med sigte på Mike Daugulis, der styrede skiven i kassen til 1-1.
Et par halvstore SønderjyskE-chancer afsluttede anden periode, men stadig ikke nævneværdig forskel på de to hold, og man havde i de første 40 minutter især lagt mærke til den stærkt skøjtende Daniel Nielsen for gæsterne og en ihærdig og disciplineret Henry Hardarson hos Bulldogs.
Christian Silfver spillede for sjusket på offensiv blå linje syv minutter inde i tredje periode. Yannick Vedel fangede pucken op, men nåede ikke helt fri, og sønderjyderne fik afværget.
Kort efter arbejdede Lucas Bjerre Rasmussen sig helt op omkring SønderjyskE-buret og Galbraith måtte afværge.
Fynboerne spillede med større intensitet end gæsterne, og Mike Daugulis var på pletten igen. Flad puck fra Daniel Baastrup-Rasmussen, som Daugulis styrede ind bag Galbraith. Der var spillet 48 minutter.
Blot 756 tilskuere var mødt op til premieren i Odense, men de kom i den grad i sving – i hvert fald de fleste af dem – da fynboerne fightede fire minutters sønderjysk powerplay ned. Nok brændte det på, og en enkelt gang måtte Cowley rage pucken ud ”fra inderstolpen”, men meget, meget stærk arbejdsindsats af hjemmeholdet i undertal.
Fynboerne fik intet ud af et efterfølgende overtal, men Oliver Anker var tæt på at snyde Galbraith med et afrettet skud fra en spids vinkel. Tiden tikkede kriminelt nedad for gæsterne, der ikke nåede at få sat det endelige pres mod fynboernes ivrigt arbejdende folk.
Ren eufori hos Odense, der jublede som DM-guldet var hjemme, da kampen var ovre. Og tilskuerne bag undertegnede talte om, at Odense i nøjagtig det øjeblik var helt oppe som toer i tabellen. Så langt oppe har de ikke været længe i det fynske.