Covid19 pressede Energy-organisationen, hvor man dog også ser med optimisme på fremtiden

Esbjerg Energy gør status før 2020 i sit traditionelle nytårsbrev, og den vestjyske ishockeyforretning blev ramt af Covid19 på en sådan måde, at det kom til at påvirke regnskabet, skriver klubben, der er kommet ud med et underskud på 875.000 kroner. Energy konkluderer således: 

- COVID-19 og den medfølgende nedlukning i marts ramte ishockeysporten og os på det økonomisk værst tænkelige tidspunkt. Vi måtte afvikle to store hjemmekampe mod Rungsted og Sønderjyske uden tilskuere, og slutspillet blev som bekendt aflyst. Det betød manglende indtægter og likviditet, men med hjælp fra sponsorer, initiativrige fans og vores organisation kom vi igennem sommeren. TUSIND TAK herfor.

- Vores regnskab for 2020 er tydeligt påvirket af COVID-19, og restriktionerne har haft en negativ indvirkning med netto 950 t.kr. efter indregning af COVID-19 kompensationer. Samlet set er årets resultat dermed et underskud på 875 t.kr.

På den sportslige front er det længe siden, Esbjerg har fået en så god start på sæsonen, hvilket ikke mindst blev bevist af kvalifikationen til Metal Final4, som altså betyder, at Esbjerg for første gang siden indførelsen af "weekend-slutspillet" skal spille om pokalen. Om den sportslige del af 2020, skriver Esbjerg følgende: 

- Sportsligt har vi sammen med det nye trænerteam, Jason Jaspers og Peter Gommesen, sammensat et spændende og slagkraftigt Energy-hold, hvor blandingen af unge og ældre spillere fungerer rigtig godt. Efteråret har budt på nogle målrige kampe med høj intensitet, og hvor ville det have været fantastisk, hvis Granly Hockey Arena havde været fyldt med tilskuere til de seværdige kampe. Spillerne savner virkelig at spille for jer, og hele holdet glæder sig, til vi igen kan fylde arenaen.

- Ser vi fremad venter der en travl januar måned med 9 kampe og Final 4-stævnet, og så er der pludselig ikke lang tid til grundspillet slutter 9. marts. Hvordan slutspillet kommer til at forløbe tilskuermæssigt, vil tiden vise. Det er udfordrende for alle parter, men vi håber på jeres tålmodighed og glæder os, til vi igen kan slå dørene fuldt op til vores hjemmekampe


Et minuts stilhed: I Vojens savner de allerede "Geddi" MIKE HAMMOND skfiter fra Odense til Frederikshavn