Der var masser af dramatik i tredje periode i det fynske, hvor vestjyderne fik revanche for det seneste nederlag i Granly Hockey Arena

Odense Bulldogs-Esbjerg Energy 3-5 (0-1,1-1,2-3) Der var dramatik for alle pengene i fredagens kamp imellem Odense Bulldogs og Esbjerg Energy. I en kamp som bølgede frem og tilbage var det Esbjerg, som formåede at være mest effektive til sidst, og sejrede i Odense med 5-3.

Det var gæsterne fra Esbjerg, som kom bedst fra start til fredagens seneste kamp, og efter fem minutters spil bragte de sig foran. Craig Puffer vandt pucken ved banden, og gennem en stor fighterindsats fik han sendt pucken på tværs til Kale Kerbashian, som let kunne sende Esbjerg i front.

Det kunne have været blevet endnu værre for gæsterne i flere omgange, da først en stor redning fra Samu Perhonen i undertal kom Odense til undsætning, og senere, da Valdemar Ahlberg sendte pucken forbi mål på en mindre friløber.

Esbjerg havde generelt bare mere fart og fysisk i første periode, hvor Odense var på hælene, og Perhonen var under mindre belejring hele perioden. Det var et mindre mirakel at vestjyderne ikke var foran med mere ved pausen på første periode.

Odense havde slet ikke været en del af første periode, og det var tydeligt at de havde modtaget et par beskeder i anden periode, fordi pludselig var hjemmeholdet kommet ind i kampen. De fik lagt pucke på mål, og skabte flere pæne chancer.

Fynboernes betydeligt bedre start på anden periode gav pote, da Topi Piipponen fik bragt balance i regnskabet. Efter en fin chance blev reddet af Thomas Lillie, fik netop Piipponen sendt pucken tilbage til Martin Larsen som sendte pucken på mål, hvor Piipponen ved bagstolpen let kunne styre pucken i nettet til en udligning, som gav et Teddy-Bear-Toss, og en mindre pause i kampen.

Efter banen var fri for bamser kunne tilskuerne se, hvordan blev mere taktisk og afventede. Chancerne blev færre, og det var en betydeligt mere lige kamp. Begge hold forsøgte at skabe et overtag, men først lidt under halvvejs inde i kampen fik Odense de næste store chance, da Oliver True og Jonatan Tanus kom igennem, men tværpasningen blev blokeret på vejen.

Esbjerg burde være kommet tilbage i front, da Tanus lavede en kæmpe fejl i egen zone, og det gav en fire mod en situation. Her kom Ryker Killins chancen for at afslutte, men en fantastisk redning af Perhonen, som kom langt ud af sit mål, forhindrede en ny Esbjerg-føring.

Det lignede at kampen var ved at åbne sig op, og i et overtal til Odense fik begge hold nogle kæmpe chancer. Først var Tanus tæt på, men Lillie fik blokeret skuddet. Skiftet senere var Tanus nok engang tæt på at give en scoring væk, da han tabte pucken på blå, men Perhonen fik klaret i to omgange, og dermed blev der ikke scoret i det fynske powerplay, selvom der var chancer til det.

Et mål lå i luften og med tre minutter tilbage af perioden kom det også. Felix Scheel havde et monster skift for gæsterne, hvor han først kom alene igennem, men missede og sekunderne senere lavede en stor tackling på Gorm Topholt.

Odense appellerede for en udvisning, men dommernes arm blev nede, og godt fem sekunder senere fik selvsamme Scheel styrede en afslutning af Søren Nielsen over armen på Perhonen til en ny vestjysk føring, som holdt indtil pausen. 2-1 til Esbjerg.

Odense skulle jagte Esbjergs føring i tredje periode, og det blev bestemt ikke nemmere, da Tanus lavede en klodset slashing på Thomas Lillie. Det gav et powerplay til gæsterne, som Travis Brown flot udnyttede. Et hårdt skud af Brown udplacerede Perhonen i målet til en 1-3 føring til gæsterne.

Det kunne have lukkede kampen, men Odense fik lynhurtigt reduceret igen. Bare 12 sekunder efter scoringen fra Brown til 1-3 var det Ales Sova som gjorde det til 2-3. Efter en smuk sekvens af pasninger ind i Esbjergs zone fik Sova pucken, og med frit mål fik han sat pucken ind over Lillie, som desperate forsøgte at komme tilbage igen, men måtte give fortabt på Sovas afslutning.

Den hurtige reducering gav liv til det fynske hold, og med 14 minutter igen fik Mikkel Hansen udlignet. En flot tackling af Tanus vandt pucken tilbage til Odense, og her kunne Alexander Torchenyuk sende pucken på tværs til Hansen, som ligesom Sova minutter forinden, fandt nettaget over Lillie, som igen var prisgivet.

En vanvittig udvikling hvor Esbjerg så ud havde styr på begivenhederne godt fire minutter forinden, men nu måtte konstatere at Odense var tilbage i kampen igen. Med en pludselig markant mere tæt kamp, end ventet ved 3-1, blev det mere fysisk og stemningen mellem de to hold nærmede sig det onde.

Det gav en udvisning til Tanus for boarding, og det udnyttede Esbjerg til sidst i udvisningen. Efter en stor chance til Søren Nielsen endte pucken bag mål, og her fik Nielsen selv fat i pucken, og spillet den ind foran mål. Her var det selvfølgelig Felix Scheel, som kom først på pucken, og endnu engang kunne score et utroligt vigtigt mål for Esbjerg.

Odense skulle nu endnu engang jagte en udligning, men Esbjerg arbejdede hårdt i det defensive arbejde og stor fysik omkring målfelterne. Det betød mange spilstop og tumult efter samme spilstop, som ødelagde en del af kampens flow og Odenses offensiv, mens frustrationerne blev tydeligere og tydeligere fra hjemmeholdet.

Med fire minutter igen fik Odense chancen for at udligne, da de fik et powerplay. Oliver True havde chancen tæt foran mål, men Lillie kom fint i vejen, og fik blokeret. Udvisningen udløb, og kampen fik sin afgørelse, da Piiponen i fem mod seks måtte tage en udvisning. Det udnyttede Esbjerg prompte, da Phillip Schultz næsten direkte fra faceoffen scorede for Esbjerg.

Det blev kampens sidste mål, og dermed kunne Esbjerg tage turen tilbage til Vestjylland med alle tre point og holder fast med resten af top fire.


VIDEO: Højdepunkter fra Odense-Esbjerg Herlev bedst i intenst derbyopgør