SønderjyskE-Rungsted 0-1 (0-0,0-0,0-1) Rungsted er dansk mester i ishockey for første gang siden 2002. Det blev en realitet lige omkring 21:30 denne langfredag i påsken, der nu bliver ekstra lang i det nordsjællandske på en aften, hvor Rungsted knækkede den sværest mulige opgave: En desperat forcerende SønderjyskE-hold, der spillede sin suverænt bedste kamp i finaleserien – men gang på gang måtte se Thomas Lillie stå i vejen for de absolut helhjertede forsøg. 

Igen-igen-igen fandt Rungsted en måde at vinde kampen på, og Robin Bergman vil med sikkerhed mene, at der var en slags poetisk ishockeyretfærdighed over, at det netop var ham, der scorede det afgørende 1-0-mål for Rungsted.

Bergman var nemlig med på det Frederikshavn-hold, der i 2013 tabte til SønderjyskE i den syvende kamp – nøjagtig på denne dato – og seks år senere fik han altså sin hævn og sit første danske mesterskab efter adskillige forsøg i dansk ishockey. 

Selv den mest hårdnakkede ishockeyfan i Frøs Arena – uanset tilhørsforhold – måtte stå med noget, der lignede gåsehud over atmosfæren, der herskede inde i det sønderjyske hockeytempel op til kampstart 19:30.

En hel lyseblå langside havde varmet op det meste af eftermiddagen, og det samme havde folket, der var kommet i busser og biler for at skrive den nye ishockeyhistorie med Rungsted-fortegn.

Scenariet var malet op i sort/hvidt: SønderjyskE skulle tage første skridt mod fire sejre på stribe – nede 0-3 har ingen danske hold nogensinde leveret den præstation.

Begge trænere sendte soldaterne på isen i samme formationer som senest i Bitcoin Arena.

Det vil altså sige: Ingen karantæne til Phil Marinaccio, der dermed slap nådigt i forhold til den linje, der tidligere har været lagt i slutspillet. Oven i købet var Marinaccio altså tilgivet af Mario Simioni efter sin dumhed i tirsdags og tilbage i førstekæden. 

Rungsted kom med den sædvanlige, kække taktik: Hjalmarsson dikterede pres i SønderjyskE-opspillet højt oppe på banen, og det gav en kæmpe mulighed allerede i andet skift, hvor superteknikeren Persson tog et par træk og lagde på mål.

Der var mulighed på returen for Robin Bergman, der missede noget, der lignede et tomt mål.

Drømmestarten aflyst for Rungsted, der kort efter var tæt på at drage kapital af en fejl af Daniel Galbraith. 

450 kamps-jubilaren spillede en nervøs første periode, men gennemgående syntes sønderjyderne at komme ud med et helt andet energiniveau end senest i Rungsted.

Vi var tæt på halvvejs, da både Mads Lund og Rod Pelley havde gode muligheder med korte mellemrum. 

De to hold udvekslede derefter chancer i en svært underholdende første periode: Phil Marinaccio havde en solid chance, Marcus Olsson var lige ved at passere Patrick Galbraith i omstillingen derefter – og den evigt jagende Nikolaj Rosenthal var tæt på at drille hjemmeholdet. 

Det var hæsblæsende, og SønderjyskE tog fat i første periodes slutfase. Hjemmeholdet arbejdede sig dybt ned i Rungsted-zonen, og flere gange dansede pucken inde omkring Thomas Lillie. Han stod en rigtig solid første periode, hvor SønderjyskE endte med at have fordel.

Den største chance brændte Steffen Frank i periodens eneste powerplay. Den lange angriber skød lige forbi et tomt mål på en stærk tværpasning fra Jordan Pietrus.

Vi skulle også lige have Morten Jensen frem omkring Patrick Galbraiths mål, inden de to hold kunne køre ud til pause. 

Fire minutter inde i anden periode: Nikolaj Rosenthal hægtede en fremstormende Rasmus Lyø, og sønderjyderne kom for anden gang i kampen i powerplay. 

Denne gang skilte kun millimeter og en kvik Simon Fredriksson hjemmeholdet fra føring. Svenskeren fik raget en løs puck væk med hånden, der var på vej i mål. Blændende aktion af den lange back.

Straks Rungsted var fuldtallig, var Sarault og Fiddler på spil nede omkring Galbraith. De var endda tæt på at overliste sønderjyden, men Fiddler var for ivrig og crosscheckede Daniel Madsen inde foran kassen. Nyt sønderjysk overtal. 

Størst chance i løbet af de to minutter til Steffen Frank, der fik en regulær friløber på Thomas Lillie. Rungsted-målmanden var oppe med griberen og lukkede af for Frank.

Sikke et drama og sikke en fabelagtig Lillie, der på det tidspunkt holdt gæsterne i kampen og fremstod som kampens helt store individualist i en på det tidspunkt belejret Rungsted-zone. 

Spørgsmålet var, om Lillie var ved at blive en fredagsforbandelse for SønderjyskE, der spillede med alt det brændstof i benene, som sportschef Kim Lykkeskov havde efterlyst inden kampen. 

Men – sønderjyderne havde endnu ikke scoret og balancerede i anden periodes slutminutter på randen af en udvisning eller to. Og gæsterne fik et par gange drejet spillet op omkring SønderjyskE-buret.

Mattias Persson måtte se Galbraith blokere et forsøg og med 62 sekunder igen af første periode tog T.J. Moore en udvisning for crosschecking oppe foran Thomas Lillie. 

SønderjyskE overlevede første halvdel af udvisningen, og de to hold kørte til pause uden mål på kontoen, men kørte også ind til et nøgleminut i begyndelsen af tredje periode. Rungsted i powerplay. 

Der gik godt 40 sekunder, og chancen kom i den uventede ende: 

Mads Lund var pludselig fri til afslutning. Lillie blokerede med handsken, tiden stod stille et halvt sekund, mens pucken var i luften. Den dumpede ned ved siden af målet. Åndeløse suk hos begge supportergrupper. Af hver sin årsag. 

Tryk igen på suveræne Lillie:  Mads Lund og Steffen Frank forsøgte begge at presse og kværne pucken ind bag ved deres tidligere klubkammerat fra Vojens, men uden held. 

Midt i SønderjyskE’s forcering: Persson og Olsson i to mod en for Rungsted. De to svenskere var centimeter fra at bringe pucken ind til gæsteføring og svenske Persson lignede en mand, der havde fået tapen sat korrekt på staven i pausen. Han snurrede nu, og intensiteten bare steg og steg. 

Vi var 53 minutter inde i kampen, da Jordan Pietrus røg ud for en slashing, og Rungsted kvitterede i en fart. Persson skød på mål, Robin Bergman var på pletten inde foran med en styring. 1-0 til gæsterne. 

Kunne SønderjyskE finde de sidste mentale kræfter frem? Det skete først i de absolut sidste sekunder, hvor Thomas Lillie reddede to-tre-fire forsøg inden sirenen gik og jublen brød løs.

Grundserievinder, dansk mester og pokalvinder i samme sæson. Mere perfekt kan det ikke gøres.