Det nordjyske derby endte med en udesejr

Der var godt med mennesker i Frederikshavn i eftermiddag, da de to nordjyske rivaler mødte hinanden i det traditionelle første testopgør.

Og det blev Aalborg, der nappede sejren i en ganske tæt kamp. 

Begge hold havde nye målmænd i buret.

Aalborg havde svenske Edvin Olofsson på plads, mens Lukas Parik fra Tjekkiet i Frederikshavns mål måtte se sig passeret som første mand.

Det var Andreas Grundtvig og Eric Engstrand, der satte sæsonens første "test-mål" for Aalborg, der førte 1-0 efter første periode.  Atte Karppinen reducerede for hjemmeholdet i anden periode. 

Kort inde i tredje periode fik Gustav Nielsen udlignet for Frederikshavn, men de to svenske backer Eric Hjorth og Anders Lindelöf viste offensive kvaliteter og bragte Aalborg på 4-2. 

Albert Schioldan scorede sit første uofficielle mål for barndomsklubben, da han reducerede til 3-4, men tættere på kom hjemmeholdet altså ikke denne eftermiddag. 

Frederikshavn får mulighed for revanche på fredag, når de to hold mødes igen - denne gang i Aalborg.  

 


Endelig går det løs på isen igen: Aalborg og Frederikshavn mødes i traditionsopgør