Testkampene begynder i morgen

Der er en cyklus i en ishockeysæson. 

En af dem er, at Aalborg og Frederikshavn næsten altid mødes i to af de tidlige træningskampe.

Sådan er det også i denne sæson, hvor de nordjyske rivaler mødes allerede lørdag i Sparekassen Danmark Isarena. 

Og det er altså første "kick" for tilskuerne i Nordjylland, hvor muligheden for at se de nye "giraffer" i stalden. Og det sker altid med en vis spænding. 

For Frederikshavns vedkommende er det altså med et stort set nyt hold, der tæller fire finske angribere, og amerikanske Louie Roehl som ny back sammen med velkendte Gustav Nielsen. Den nye tjekkiske målmand Lukas Parik ser umådelig spændende ud, og i det hele taget mærker man en ny optimisme i Vendsyssel efter det, som nok var historiens dårligste sæson i fjor. 

I Aalborg er der ligeledes mange gode og nye navne på tapetet. 

To på papiret meget stærke svenske backer - Eric Hjorth og Anders Lindelöf - er kommet ind på holdet og Eric Engstrand er vendt tilbage, så en stærk gul-blå trio, der ude i marken suppleres af tre nordamerikanere Casey Dornbach, Tyler Welsh og Darien Craighead. Desuden er målmand Edvin Olofsson hentet ind og det skal også blive interessant, hvordan han matches i forhold til Kristers Steinbergs. 

Spørgsmålet er naturligvis om papirerne er gået i orden, hvilket altid plejer at være tvivlsomt på det her tidspunkt.

Frederikshavn-coach Casper Stockfisch til klubbens hjemmeside om kampen:

- Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang og få den første kamp i benene. For mig handler det først og fremmest om at se den rette attitude og vilje fra spillerne, og at vi som hold trækker i samme retning. Samtidig bliver det en god mulighed for at se, hvor langt vi er i forståelsen af vores spilsystem, og få arbejdet med de ting, vi har trænet på indtil nu. Og så glæder jeg mig selvfølgelig også til det første sus i arenaen og til at mærke fansene i ryggen. Det er noget helt særligt.

- Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang og få den første kamp i benene. For mig handler det først og fremmest om at se den rette attitude og vilje fra spillerne, og at vi som hold trækker i samme retning. Samtidig bliver det en god mulighed for at se, hvor langt vi er i forståelsen af vores spilsystem, og få arbejdet med de ting, vi har trænet på indtil nu. Og så glæder jeg mig selvfølgelig også til det første sus i arenaen og til at mærke fansene i ryggen. Det er noget helt særlig. 

Der er kampstart klokken 15 i Frederikshavn, og kampen sendes også på Direkte Sport. 

 


Første test: Aalborg snuppede sejren i Frederikshavn NORSK FORWARD TIL Sønderjyskes angreb