Brormand har været i Vojens tidligere, nu bliver det Marcus Bryhnisveens tur til at repræsentere Sønderjyske

Han præsenteres således: 

Den 31-årige nordmand kommer til Vojens med stor erfaring fra den norske liga, hvor han gennem en lang årrække har været en stabil profil. Med tre norske mesterskaber på CV'et ved Marcus, hvad der kræves for at spille for at vinde, og han kommer til Sønderjyske Ishockey med en vindermentalitet, der forhåbentligt er en kæmpe gevinst for holdet både
på og uden for isen.

Bryhnisveen er en alsidig forward med et godt hockeyhoved, stor arbejdsradius og evnen til at bidrage offensivt. Gennem sin karriere har han vist sig som en holdspiller, der med erfaring, ro og engagement er med til at gøre sine medspillere bedre.

Sportschef Kasper Degn udtaler:
”Marcus er en alsidig og hårdtarbejdende forward, der møder ind til sin daglige træning med et stort engagement og kvalitet. Han har et godt skøjteløb, og kan benyttes både som wing og center. Marcus kommer fra topholdet Storhamar og et rigtig stærkt miljø i Norge, hvor målet hver sæson har været mesterskabet. Så han bidrager ligeledes med en stærk træningsmentalitet og vinderinstinkt.”

For mange lyseblå fans vækker efternavnet måske genkendelse. Marcus er nemlig lillebror til Nicolai Bryhnisveen, som repræsenterede Sønderjyske Ishockey i sæsonen 2022/23. u er det Marcus' tur til at trække den lyseblå trøje over hovedet og skabe sine egne minder i Sydjysk Sparekasse Arena.


En god måneds tid til CHL-debut: Spillerne skal ikke overbelastes