Det blev til fem kampe for svenskeren, der leverede et godt stykke arbejde i det nordjyske

Det var en kortidskontrakt, og det endte med en korttidskontrakt.

Også selv om Oskar Drugge på blot fem kampe gjorde et forrygende indtryk i Frederikshavn, hvor han blandt andet scorede det afgørende mål på straffeslag i Esbjerg for nylig, ligesom han også udlignede i derbyet mod Aalborg.

Nu er Oskar Drugge fri på markedet igen - og måske aktuel for andre klubber i Metal Ligaen i den kommende tid? Hvem ved?

Frederikshavn skriver følgende i afskeden med Drugge:

- Oskar Drugges korttidskontrakt med White Hawks er udløbet, og den svenske back er dermed færdig i klubben i denne omgang.

- Oskar nåede fem kampe i White Hawks-trøjen og sluttede af på bedst tænkelige vis, da han i gårsdagens kamp blev matchwinner med det afgørende straffeslag. Vi siger tak til Oskar for indsatsen og for at træde til og hjælpe holdet i en periode, hvor der var brug for det.

OPTAKT: Odense Bulldogs-Esbjerg Energy KAMPEN KORT: Målfest og stor underholdning i Esbjerg