Kirils Galoha er strøget til Ungarn og Erste Liga

Han lavede seks point i Metal Ligaen i 19 kampe, men det var som forventet ikke nok til at få kontrakten i Frederikshavn forlænget for resten af sæsonen.

Det lignede en rolle som "seat filler" for Galoha, indtil andre og bedre spillere blev klar til kamp igen, og sådan endte det for den lettiske angriber, der nu har fundet en ny station i en karriere som regulær "journeyman".

Han har været i Rusland, Frankrig, Tyskland og Polen og altså i Danmark, inden turen nu går til Ungarn, hvor Galoha skal spille i Erste Liga, som er den bedste liga i Ungarn/Rumænien.

Kirils Galoha skal spille for MAC Ujbuda fra Budapest, der for øjeblikket ligger på sjettepladsen og en sikker slutspilsplads i Erste Liga, hvor letten altså skal forsøge at føre holdet til succes. Der er store forhåbninger til Galoha ifølge et opslag på den ungarske klubs Facebook-side. 


Esbjerg hentede ny sikker sejr over Rungsted Odense Bulldogs ansætter ny kommerciel chef