TV2 har vist stor velvilje og det betyder, at der i den kommende tid streames fra samtlige Metal Liga-kampe

Fremragende nyhed til danske ishockeyfans:

Indtil 3. januar bliver samtlige kampe i Metal Ligaen streamet gratis via Spiideo-systemet, der er installeret i samtlige arenaner i ligaen. Det er TV2, der har givet Metal Ligaen hjemmel til at streame, og det vækker naturligvis jubel hos Metal Liga-chef Kim Pedersen.

- Først og fremmest vil vi rette en kæmpe tak til TV2 for at være fleksible og hjælpe de trængte ishockeyfans i en tid, hvor der ikke er mange muligheder for at se live-ishockey. Det er virkelig storsind af stationen, siger han. 

Vi har været i dialog lige siden den første del af nedlukningen, og samtalerne har været yderst konstruktive. Vi er glade for, at vi nu kan tilbyde live-hockey til vores fans, tilføjer Kim Pedersen.

Proceduren bliver, at der før hver kamp oprettes et link til transmissionen på Metal Ligaens hjemmeside og de involverede klubbers hjemmesider, som derefter kan benyttes frit af interesserede ishockeyfans.


OPTAKT: Aalborg Pirates-Herlev Eagles Herning-træner savnede intensitet hos sine spillere