Odense Bulldogs får maksimal opbakning i Frøs Arena

Det var lidt skuffende med under 1500 tilskuere i Spar Nord Arena i Odense tirsdag aften, men de Odense-fans, der var til stede i det fynske skabte en prægtig stemning sammen med de mange tilrejsende sønderjyder.

I aften må man forvente noget, der ligner mindst 4000 tilskuere i Frøs Arena i Vojens, hvor kamp syv altså løber af stablen.

Og Odense får den maksimale opbakning af holdets fans, der ser ud til at fylde udebaneafsnittet i aften.

Tidligere i dag skrev SønderjyskE på sin hjemmeside, at 

Der er kun få billetter tilbage i udebanesektionen (sektion 7) til aftenens syvende kvartfinalekamp, og når de er solgt, så er der ikke flere ledige billetter til tilhængere af Odense Bulldogs. Dørene åbner kl. 18.30, og der er kampstart kl. 19.30.

Der er næppe tvivl om, at det kommer til at koge i Vojens i aften.


KAMP SYV nummer 30 i playoff-historien i aften SønderjyskE's William Boysen klar til kamp i aften