Både SønderjyskE og Odense har været ude i den ultimative kamp fem gange

Det bliver ikke mere intenst – knald eller fald, når en serie i slutspillet skal afvikles i en syvende og afgørende kamp. Det sker i aften i Frøs Arena, hvor SønderjyskE tager imod Odense Bulldogs kl. 19.30 i den afgørende DM-kvartfinalekamp. Det er 30. gang i Danmarkshistorien, at en kamp syv i skal afvikles.

Det fortæller SønderjyskE's hjemmeside, der har opgjort "kamp syv'erne", siden playoffs i den nuværende form blev indført i 2003/04-sæsonen.

I de 29 hidtidige opgør i kamp syv har hjemmeholdet vundet 17 kampe, mens udeholdet er gået sejrrigt ud af kamp syv 12 gange.

SønderjyskE har været involveret i fem gange kamp syv og står med en 3-2-rekord.

Odense har ligeledes været involveret i kamp syv fem gange og står med en 2-3-rekord. 

Senest SønderjyskE var i kamp syv var i 2016, hvor Esbjerg vandt 4-1 i Frøs Arena i semifinalen. 

Senest Odense var i kamp syv var i samme sæson, blot i kvartfinalen, hvor Herning besejrede fynboerne med 2-1 efter overtid.

SønderjyskE i kamp syv: 

2015/16: SønderjyskE-Esbjerg 1-4 i semifinalen
2013/14: SønderjyskE-Herning 4-3 i finalen
2012/13: Frederikshavn-SønderjyskE 0-1 i finalen
2006/07: AaB Ishockey-SønderjyskE 3-1 i semifinalen
2005/06: Herning-SønderjyskE 2-3 i semifinalen

Odense i kamp syv: 

2015/16: Herning-Odense 2-1 i kvartfinalen
2012/13: Aalborg-Odense 0-3 i kvartfinalen
2011/12: Odense-Herning 0-4 i finalen
2005/06: Herlev-Odense 1-3 i kvartfinalen
2003/04: Esbjerg-Odense 3-2 i semifinalen


ODENSE BULLDOGS I SEMIFINALEN efter drama i Vojens Fynsk hockeyfeber: Udebaneafsnittet næsten udsolgt i Vojens