Aalborg-træneren var ikke i boksen lørdag

Det var uden cheftræner Garth Murray, da Aalborg lørdag eftermiddag mødte Frederikshavn i sæsonens første træningskamp. Også Martin Lefebvre, Pierre Olivier-Morin og Josh MacDonald var uden for isen. 

Nordamerikanerne mangler stadig at få papirerne i orden, men helt specifikt gælder det for Garth Murray, at det har gjort processen vanskelig, at han har været hjemme i Canada for at holde sommerferie. 

Det skriver Nordjyske. 

- Situationen er, at han selv skal være her, før vi kunne ansøge. Samtidigt handler det vist om, at ansøgningen er flyttet over til det statslige, hvilket giver nogle udfordringer. Der er lange behandlingstider, hvor vi før kunne klare det lokalt i byen, siger Aalborg-direktør Morten Secher, der håber at situationen snarest muligt går i orden. 

Lørdag eftermiddag var sportschef Ronny Larsen førstemand i boksen. 


Ligachef: Start 18. september står stadig klart i horisonten Rødovre-boss: Vi kan håndtere 1500 tilskuere