For tre sæsoner siden kom Gustav Nielsen til Sønderjyske som et ganske ubeskrevet blad.
Han blev hentet i den nordsvenske klub Hudiksvall i HockeyEttan og viste sig hurtigt som et meget stærkt tilsæt hos sønderjyderne.
Nielsen er ikke mindst blevet kendt for sine offensive kvaliteter og det meget fine skøjteløb, der gjorde ham til en nøglespiller, da Sønderjyske vandt guld i foråret 2024.
Nu står han ved et vadested i karrieren. Der er næppe tvivl om, at Sønderjyske gerne vil beholde ham.
- Jeg ved stadig ikke, hvor jeg spiller i den kommende sæson. Der har været mange ændringer hos Sønderjyske og der kommer flere. Men jeg tror, at jeg er klogere i løbet af tre-fire uger, siger Gustav Nielsen til Der Nordschleswiger.
Gustav Nielsen lavede 35 point i 52 kampe (grundspil og slutspil) for Sønderjyske i den netop overståede sæson.