Pengestærke klubber ude i Europa kan snuppe Herlevs stærke imports

Herlev Eagles har i de seneste sæsoner været præget af stærke imports.

Mere end andre klubber endda, for Herlevs førstekæde har i to sæsoner scoret og scoret. Powerplayspillet har været stærkt og med Jesper Thörnberg og Johan Skinnars har Eagles leveret topscoreren i ligaen i de seneste to sæsoner.  

Træner Patric Wener har været fremragende til at finde spillere, og har kaptajn Brett Thompson på kontrakt i den kommende sæson. Men der er endnu ikke offentliggjort flere imports til efter sommerferien og med nedgangen i budgettet og den manglende opbakning til støttefesten (450 solgte billetter) frygter sportschef Nicolai Flindt, at profilerne bliver snuppet.

Det siger han til Herlev Bladet.

- Lige nu regner vi med kun at have 20 spillere på kontrakt, hvor vi tidligere har haft 23, og så vil vi lade nogle unge spillere kæmpe om de sidste pladser, lyder det.

- Der er klubber ude i Europa, som stadig har masser af penge, og som er på udkig efter nogle af vores spillere, der har præsteret godt, så jeg tror ikke, at man skal forvente, at mange af vores profiler bliver, siger Nicolai Flindt, der regner med en nedjustering i budgettet på op mod en halv million kroner. 


Genåbning: Indendørs sport hører til i fase 4 DE GAMLE ÅRBØGER: Klubberne, der kunne have været - Horsens