Der skal stærke præstationer til, før Martin Vibholm og co. kommer i top otte. Ræset begynder i aften

Herlev Eagles kæmper hårdt for at komme med i top otte og dermed også slutspillet i ECL Pro, som er den næstbedste række i det europæiske NHL20-gamingsystem.

Eagles ligger for øjeblikket fem point efter ottendepladsen med seks kampe igen, og skal altså passere Växjö Lakers, der for øjeblikket ligger over stregen. Vinderen af det efterfølgende playoff rykker op i ECL Elite, den bedste række. 

I aften møder Herlev et af bundholdene, Company of Geeks, i to kampe, og de skal ganske enkelt vindes for at bevare håbet om en plads i playoff. 

- Vinder vi vores kampe i dag, er vi kun et point fra Växjö og vi er bedre indbyrdes end Sulkavan Sudet, som også er lige over stregen, påpeger Martin Vibholm Nielsen.

Der er kampstart 20.00 i aften og kampene kan følges via Eagles-kanalen på Twitch. 


Mads Eller om VHL-kontrakt: Jeg skulle gerne udvikle mig som ishockeyspiller og menneske Mads Larsen og Nikolaj Krag-Christensen fortsætter i Frederikshavn