Erik Hanses er fortid i forstadsklubben

Herlev Eagles skal have ny målmand.

Metalligaen.dk erfarer, at svenske Erik Hanses er fortid i klubben, og at han inden længe afløses af en ny importmålmand, der efter planen skal vogte buret som førstemand for resten af sæsonen.

Allerede i de seneste to kampe har konturerene af et skifte været synlige.

Her har Herlev nemlig stillet uden Hanses, men i stedet med den unge backup Jonatan Hintze som førstemand, bakket op af Mathias Just Petersen. 

Nu skulle det altså være en realitet af Hintze får en ny makker.

Hvilken nationalitet, Herlev har på bedding, vides ikke, men mon ikke det er et godt gæt, at ørnene går efter en svensk kepeer på et hold, der i forvejen har svensk cheftræner og syv svenske spillere på holdet.

Desuden er det naturligvis velkendt, at europæisk baserede målmænd ikke skal vente på arbejds- og opholdstilladelse, som det ville være tilfældet, hvis Herlev henter en ny mand ind fra Nordamerika. 

OPTAKT: Esbjerg Energy-Frederikshavn White Hawks GOALSHOW: Se målene fra Herning-Odense