Vi har efterhånden fundet den rette opskrift, siger Thomas Vilstrup Andersen til Herning Folkeblad

Herning vandt i aftes 4-1 over Rungsted og tog dermed den tredje sejr på stribe på Sjælland.

Komplekset med nederlag på den anden side af bælterne er efterhånden overvundet, og Herning har nu på stribe sejret i Herlev, Rødovre og Rungsted. Forward Thomas Vilstrup scorede det fjerde mål, som definitivt begravede Rungsteds håb om point. 

- Vi lykkedes langt hen ad vejen med at spille det spil, som vi gerne vil. Vi har efterhånden fundet ud af, hvad den rigtige opskrift er for os, sagde han til Herning Folkeblad - og glæder sig over at tingene er vendt for midtjyderne, uden at der er skabt revolution i Ben Coopers træningsrum og hans metoder. 

- Jeg synes jo som sådan ikke, at vi har gjort noget fundamentalt anderledes de sidste kampe her. Måske er vi bare blevet endnu mere klar på, hvordan vi griber sagen an, når vi spiller på udebane, men det er ikke fordi, at der er ændret på en række ting. Det handler også om at have dagen, forklarer Thomas Vilstrup Andersen til Herning Folkeblad.  

Midtjyderne har nu hele seks kampe på hjemmebane i Kvik Hockey Arena på stribe, så måske der er basis for avancement i tabellen. 

 


SønderjyskE kan blive 30.000 dollars rigere ved at vinde Continental Cup U20-landsholdet VM-bruttotrup skåret igen: Nu med 17 Metal Liga-spillere