I alt 75.000 dollars - eller lige over 500.000 kroner i dagskurs - er på spil i Vojens i januar

Tidligere på ugen fik SønderjyskE tildelt værtskabet ved Continental Cup Super Final, der spilles i dagene 10.-12. januar.

SønderjyskE blev toer i semifinaleserien, der også blev spillet på hjemmebanen i Frøs Arena, og i finalen kommer gæsterne fra Nottingham, Grodno og Krakow. 

SønderjyskE får 40.000 dollars - eller 269.704 kroner sat i dagskurs - for at arrangere Super Final, fortæller IIHF's dokumenter, og mon ikke en stor del af den pengesum går til at arrangere selve finaleserien og skabe en stor weekend for både hjemmeholdets og de tilrejsende fans.

Til gengæld kan der komme en bonus ud af en gevinst, for der er i alt 75.000 dollars i spil i præmiepenge. Dagskursen er 6,74 kroner for en dollars, og det betyder, at SønderjyskE med en førsteplads kan sikre sig 30.000 dollars ekstra - eller lige over 202.000 gode danske kroner. 

Toeren i turneringen får 20.000 dollars, treeren 15.000 dollars, mens der er 10.000 dollars til fjerdepladsen, altså er alle fire hold garanteret at få lidt ud af deltagelsen i Vojens. 


VIDEO: Højdepunkter fra Rungsted-Herning Herning-forward: Vi har ikke gjort noget fundamentalt anderledes