Svenskeren fik kun en sæson i det midtjyske

Ingen Pelle Hånberg i boksen hos Herning i den kommende sæson.

Det bliver konsekvensen efter en sæson, hvor Blue Fox har været "lige ved og næsten" i alle de turneringer, klubben har deltaget i, senest i Metal Ligaen, hvor det blev til et nederlag i semifinalen mod SønderjyskE og derefter også et tab i bronzekampen mod Aalborg. 

Herning røg også ud i semifinalen i Metal Final4 og fik heller ikke skudt guldet hjem i Continental Cup, men det er ikke blot de sportslige resultater, der betyder, at Herning ikke forlænger med Hånberg.

Det siger formand Claus F. Sørensen til Sportherning.dk. 

I artiklen pointeres det, at en del spillere i truppen har efterspurgt bedre coaching og muligheder "på at blive bedre og få en større rolle på holdet". 

- Vi har i sæsonens løb fået nogle indspark fra nogle spillere om det emne, og der har også været holdt nogle møder tilbage i januar. Det er slet ikke hele truppen, der har følt det sådan. Men med den trup, vi allerede har til næste sæson, kunne vi se nogle udfordringer, hvis vi kørte videre, siger Claus F. Sørensen til Sportherning.dk.

Der er ifølge formanden ikke blevet stillet spørgsmålstegn ved Pelle Hånbergs spillestil, og han betegnes også af Herning Blue Fox-formanden som en "ordentlig og god fyr". 

Men nu skal Herning altså jagt efter en ny træner. Pelle Hånberg afløste i fjor Pekka Tirkkonen, der inden Hånberg nåede to sæsoner som træner for Herning.


OPTAKT: Esbjerg Energy-SønderjyskE AALBORG PIRATES tog bronzen efter tæt kamp på hjemmebane