Jake Coughler forlader Odense Bulldogs på grund af helbredsmæssige årsager. Hans kontrakt ophæves efter eget ønske

Det blev til fem kampe i Odense Bulldogs for den canadiske forward, før en hjernerystelse sendte ham ud på sidelinjen.

Sidenhen har Jake Coughler kæmpet for at komme tilbage på træningsbanen, men må nu erkende, at hjernerystelsen er værre end først antaget og derfor holder ham ude på ubestemt tid.

På baggrund heraf har Jake Coughler af helbredsmæssige årsager ønsket sin kontrakt ophævet, da påvirkningen af hjernerystelsen holder ham væk fra isen i en længere periode og derfor ikke kan opfylde sine kontraktlige forpligtelser.

Det skriver Odense Bulldogs i en pressemeddelelse. 

Jake Coughler har i løbet af sin karriere været ramt af flere hjernerystelser og vi har i Odense Bulldogs naturligvis stor respekt for Jakes beslutning om at træde tilbage for ishockeyen for en stund, lyder det. 

Coughler er allerede blevet afløst i Odense af den russiske forward Alex Torchenyuk. 


VIDEO: Højdepunkter fra Frederikshavn-Esbjerg Farvel til Rungsteds CHL-drømme